Hvad er en udestue?

En udestue kan være mange ting, men det er først og fremmest et frirum, hvor man kan skabe en anden stemning og atmosfære end i resten af huset.

Kært barn mange navne

Man opdager hurtigt, at der findes mange navne og beskrivelser for en udestue alt efter hvem man spørger, og hvad  udestuen bruges til. Forskellen på en udestue og et drivhus er funktionen. Et drivhus er i langt de fleste tilfælde adskilt fra huset, og bruges primært til dyrkning af planter og blomster, hvor en udestue mere fungerer som en forlængelse af huset i form af fx en ekstra stue, en slags vinterhave eller en decideret spisestue. For mange mennesker er en udestue en slags krydsning af en have og en stue, et rum der forbinder huset og haven, og et rum der giver mulighed for at nyde både lys og have udover sommeren eller hele året rundt.

Mange typer og funktioner

Der findes en del forskellige slags udestuer, og disse er anderledes fra hinanden i forhold til størrelse, stil og funktion. Udover de mange forskellige typer, er der også forskel på en vinterudestue og en sommerudestue. En vinterudestue kan tages i brug hele året rundt, fordi den enten benytter sig af superlavenergitermoruder og/eller fordi den er opvarmet. En sommerudestue er til gengæld primært til brug i sommerhalvåret, og benyttes som regel ikke i vinterperioden på grund af manglende varme og isolation- men den kan dog stadig forlænge perioden, hvor man kan nyde det udendørs liv og stemning.

Hvad man vælger at benytte udestuen til er afhængigt at både ønsker, behov og økonomi. Hertil kræver en tilbygning i form af en udestue en byggetilladelse og rum i ejendommens BBR. Derfor vil der også være forskel på, hvad det er tilladt at bygge- fx i forhold til hvor stor en udestue man må bygge på ens grund.

Glæden ved en udestue

Som mange mennesker allerede har opdaget, er der mange glæder forbundet med en udestue- især hvis man vælger en udestue, der passer til alle familiens ønsker og livstil generelt. Udestuen giver muligheden for at skabe et helt andet rum end dem man har i resten af huset med sin helt egen særlige stemning og mulighed for både ro, fordybelse eller hygge. Udestuen kan både være oplagt til en lille indendørs havestue eller en ekstra speciel spisestue til familiens festlige lejligheder. Der findes en udestue til alle familier.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>